Random ramble

Det er blevet efterår.
Den smukke døds tid.
Farvernes, duftenes, det magiske lys' tid.
Jeg elsker efterår.

De sidste par dage har det været så tåget, at mine solcellelamper i haven slet ikke har haft noget lys at lade op af. Her har været buldermørkt om natten. Nætterne herude i mørket kan et eller andet. Det gør mig tryg. Men tågen. Den er tung. Jeg kæmper lidt for at holde mig ovenvande, og forsøger at gøre gode ting for mig selv, så jeg ikke drukner i den. Det er lidt som at træde vande i kviksand. Jeg har snart brug for noget lys.

...

Der er blevet stille i mit lille hvide hus. Myrna er flyttet hjem til en anden familie. Beslutningen om at hun skulle flytte har været længe undervejs, og har været svær at nå frem til. Mine behov var lidt modstridende med hvad der var bedst for hende. Hun flyttede tirsdag i sidste uge, og at dømme ud fra de billeder jeg har set fra hendes nye familie, stortrives hun. Så alt er som det skal være.

Else har det også godt. Hun sover lidt mere end hun plejer, og er mere opsøgende, når hun er vågen. Det er dejligt at der er ro til nus. Tidligt om morgenen kravler hun diskret op i min seng, og så sover vi lige et par timer mere. I ske. Hvis du aldrig har sovet i ske med en bernhard, kan det virkeligt anbefales.

Jeg har opsagt Myrnas hundeforsikring, og for de overskydende forsikringspenge har jeg købt tegnegrej til mig selv. Jeg har længe haft lyst til at tegne igen, men har ikke haft remedierne. Nu skal det være.

...

Derudover har jeg gang i et andet, og mere vigtigt eksperiment. Jeg er begyndt på medicinsk cannabisolie. Jeg er i løbet af de sidste par år blevet spurgt mange gange, hvorfor jeg ikke prøvede det, og jeg er efterhånden løbet tør for gode grunde. Så nu får det et skud. Efterår og vinter er en frygtelig tid for mig. Min fibro springer læk, og lægger mig i dok.

Det kommer i form af chokoladebønner, med cannabisolie i. Det kræver lidt tid at finde en dosis der passer, så det både smertedækker - og ikke gør mig skæv. Et par gange har jeg taget for meget, så jeg blev svimlende rundtosset. Det var virkeligt ikke rart. På den anden side meget rart at vide at der ikke er basis for et misbrug.

Det virker. Det tager toppen af smerterne (er langt fra smertefri, men lidt har også ret), så jeg slipper for at tage så mange smertestillende piller. Før tog jeg håndkøbspræparater 3-4 gange dagligt. Nu er det én gang om dagen. Det må siges at være fremskridt. Derudover sover jeg meget bedre og dybere, end jeg har gjort i mange mange år. Jeg plejer at vågne hver gang jeg skal flytte på mig. Det gør jeg ikke mere. Til gengæld har jeg haft knaldende hovedpine de sidste par døgn. Det viser sig at jeg ikke kan sove med min dyre anatomisk korrekte tempurpude mere. Jeg prøvede forsøgsvis at sove med en anden pude i nat, og det hjalp. Jeg er vågnet uden hovedpine. Det er simpelthen så underligt. Man bliver vant til alle smerterne. De bliver ligesom en del af én. Og når de ikke er der, er det som om noget mangler. Meget meget mærkelig fornemmelse. Jeg tror man skal være smertepatient for at forstå det.

Til gengæld er Judaskroppen ved at afstøde begge mine ben, så på den måde er der en slags balance i kosmos. Eller det der. (av!)

...

Ligesom jeg var sidste sidste forår, skal jeg med mine tatovører til convention i slutningen af oktober. Jeg får et af lærlingens værker på min øvre ryg. Det bliver en fantastisk fødselsdagsgave - for jeg har fødselsdag på fredag, og vi starter på lørdag. Vi kan ikke nå at lave det hele på convention, da de titler vi stiller op i, ligger forholdsvist tidligt på dagen. Jeg får heldigvis lidt at skulle have sagt i forhold til designet, og jeg har set og godkendt de foreløbige skitser. Den bliver smuk!