Relations-relateret rodehoved

Jeg ved ikke hvornår en relation er "ok". Hvor dyb den skal være, hvornår dybden bliver usund, eller kræver for meget. Af dig. Mig. Os. Jeg har ingen fornemmelse for hvornår jeg bliver afhængig af en anden person. Jeg tror mine advarselslamper starter lang tid før dine. Jeg er bange helt ind i hovedstolen.

Jeg er så bange for at miste min selvstændighed. Kontrollen. Værdigheden.
Jeg er konstant bange for at blive ydmyget.
Jeg er bange for illoyalitet og forræderi.
Jeg er så bange for at være "sølle" og "krævende".
Jeg ved ikke hvor langt man kan gå ind i en relation, før det bliver uværdigt for os begge.
Hvor meget skal man give, før den anden får druknefornemmelser, og hvor meget er jeg berettiget til at tage imod.
Hvor meget fortjener jeg.
Hvor elskelig er jeg.
Er jeg værdig.

Jeg er konstant i tvivl. Jeg tester verden, mennesker og modparten, - og rykker frem og tilbage i relationen, fordi jeg hele tiden skal fornemme og aflæse stemninger, reaktioner og handlinger.
Jeg er hele tiden usikker.

Relationer er hamrende opslidende og hårdt mentalt arbejde. Det gør mig dødtræt.

Men jeg vil det så gerne. Jeg vil jo egentlig bare gerne elskes.