onsdag den 18. november 2015

Same procedure as every year.

Nu kommer den. Jeg kan mærke den kommer snigende.
Den der selvmodsigende stemning, som altid indfinder sig omkring juletid.
Splittelsen mellem at glæde sig, og samtidig mærke hjertet briste. Igen.
Same procedure as every year.

Jeg tror aldrig jeg lærer at bære sårene smukt. Jeg lærer aldrig at være så tykhudet, at Livet ikke kan røre mig. Og slå benene væk under mig. Både hvad angår Kærlighed og Smerter.
Dét at være grundlæggende alene, bliver aldrig en vane. Det bliver aldrig trygt. Eller giver en følelse af at komme hjem. At føle sig alene er umenneskeligt. Det hører ikke vores art til. Vi er flokdyr.

Og nu er det jul igen og nu er det jul igen... og jeg er, som alle de andre år, i tvivl om hvad jeg skal stille op med mig selv, og mine venner og veninder har deres egne familier at tage sig af. Vennejul er ikke det samme som det var engang.

I år er vi fattige. Sådan rigtigt fattige. Både hvad angår penge og mennesker. Og jeg kan ikke holde det ud. Det er nemmere når der er overskud, på mindst ét af punkterne. Det er nemmere at give, når man har overskud. Jeg ville meget hellere give.

4 kommentarer:

  1. Jeg kender det - den der ambivalente følelse til julen. Man vil gerne være en del af det, jeg misunder dem, som har familie, venner og masser af glædelige stunder at se frem til. Jeg har frygtet julen de sidste par år, jeg vil gerne ligger mig til at sove 1 dec og vågne 1 jan når jule og nytår er forbi. Jeg har noget at give af, men ikke så mange at give til...

    SvarSlet
  2. Hej Trine.
    Du og din mand er mere end velkomne her juleaften. Som sagt plejer vi at holde vennejul. Og alle er velkomne!

    SvarSlet
  3. Hvor er du sød:-) Vi har besluttet at holde en anden slags jul i år - da vi ikke kan være sammen med mine niecer, som jeg mener julen skal handle om. Vi har sammen med mine forældre lejet et sommerhus på Samsø, så jeg vil fylde dagene med gåture ved vandet, læse bøger, sove længe og spise en masse mad Julen er vel egentlig også hvad man gør den til - syntes det ofte er alle andre, som påvirker mig - også til hvordan jeg føle og tænke i julen. Det skal stoppe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen, søde Trine.

      Helt ok. Din jul lyder virkelig rar.
      Nyd den.

      L.

      Slet