onsdag den 8. juni 2016

Kluddermor.

Jeg er stadig i den.
Relationen. Kærligheden.
Jeg forsøger efter bedste evne at navigere og holde balancen.
Men det er svært.
Det er aldrig bare nemt.

Jeg tænker meget. For meget.
Over hvad man kan og skal - eller må - forvente.
Og over hvad man ikke kan og skal - eller må - forvente.
Jeg ved stadig ikke hvordan man gør det. Gør relationer.
Eller bare er. I dem. Og ellers.

Han bliver ved med at sige at vi finder ud af det sammen.
Det trøster. Sommetider.
Andre gange gør det bare frustrationerne og forvirringen indeni mig større.

Hvis nogen spørger mig hvad det er som er så svært, ville jeg ikke ane hvad jeg skulle svare.
For jeg ved det ikke.
Det hele, tror jeg.

Jeg er så vant til at være alene, og til at klare mig selv, at jeg er så bange for at give slip - og give mig hen.
Jeg er bange for at blive afhængig af ham. Af nogen.
Jeg ved jo at jeg altid ender med at være alene igen.
Og hvordan skal jeg kunne klare det?
Oveni alt det andet.

Livet er så tungt og ensomt at bære.
Jeg synes det er for tungt.
Til at bære alene.
Men også alt for tungt og kompliceret at dele.
Hvordan skal man kunne lukke nogen ind, når man er så filtret sammen indeni, som jeg er?
Kan man være det bekendt?

Jeg ønsker mig en livsmanual.
En Livet for Dummies.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Eller gøre af mig selv.

1 kommentar:

  1. Jeg prøver at følge med og jeg følger med og føler med.
    Jeg kan ingenting med relationer , derfor alene i mindst et årti. Og nogle gange sir jeg, ok du er gammel nok til at være alene , gammel nok , næsten folkepensionist.. de er altid alene ikke sandt ?
    Nå ja det er så svært, det med relationer,men jeg er sikker på du gør det rigtigt Line .. hug en hæl og klip en tå.. det må være det, tror du ikke ?
    De sir man ikke skal tænke så meget ..leve i nuet.. det sir de..
    Tak fordi jeg måtte læse med.. relationer er svære når man ikke har haft en læremester / rollemodel.

    SvarSlet