Da jeg var lille, stjal jeg penge i min mors pung. Engang kom jeg til at forveksle en halvtredser med en plovmand, og for at skille mig af med de overskydende penge (efter at have købt det snolder jeg turde) efterlod jeg små bunker af penge, rundt omkring i byen, til "de fattige". På en måde følte jeg at skylden blev ophævet på den måde.
Da jeg var lille, skrabede jeg mine knæ hen af asfalten, så blodet piplede frem. Jeg fik aldrig den trøst jeg hungrede efter.
Da jeg var lille, lod jeg i en periode som om at jeg faldt ud af sengen. Jeg lå og dunkede hovedet hårdt mod det stride gulvtæppe, i håbet om at Hun ville komme ind og finde mig. Liggende der. Klynkende efter kærlighed. Hun kom aldrig. Jeg var 7 år gammel.
Da jeg var lille, vidste jeg ikke hvad jeg ville være når jeg blev voksen. Det ved jeg stadig ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar